- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
8

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

for at beholde hele Selskabet under sit Overopsyn og
i alt Fald neppe af Forkjærlighed for ubundet Væsen
eller for en løs Haandhævelse af selskabeligt
Ceremoniel. Ingen, der havde set hende — selv paa langt
Hold — vilde have hende mistænkt for at nære en
saadan Forkjærlighed.

Det var i alt Fald det Resultat, som Rudolph kom til,
da han betragtede hende saavel paa fjernt som paa nært
Hold: i mer end en Menneskealders Afstand, som hun
var at se paa et stort Oliemaleri, og i Øieblikkets
Nærhed, som hun viste sig, næsten ved Siden af Portraitet,
i et stort Hjørnespeil, hvis brede Slibningsrand brød
Lysekronens Skjær i prægtige blaa og orangerøde
Striber til Ære for sin Gjæst. Var det overhovedet
tænkeligt, at denne Dame vilde beære et mindre slebet
Speil med sit Besøg? spurgte Betragteren sig selv og
fandt det ikke tænkeligt — saa lidt som at Maleriet
kunde have hængt der paa Væggen i en
Fyrretræs-ramme.

Polkaærmerne og Krinolinekjolen, der vare at se paa
dette Portrait fra en Tid, som stod under Modetegnet
„Keiserinde Eugenie", havde paa Speilbilledet givet
Plads for et mindre stofrigt Klædestykke; den
rosa-røde Silke havde forvandlet sig til diskret Lilla-Graat;
de sorte Lokkebundter paa begge Sider af Hovedet
vare forsvundne, og det graa Haar for største Delen
skjult af en Kniplingskappe; der havde ogsaa indfundet
sig en Del Rynker i Speilbilledet, som ikke fandtes
paa Maleriet; men de sorte Øine under de sorte, høit
hvælvede Bryn stirrede her som dér med den samme
tomme Værdighed; det samme Selskabssmil aabnede
dér som her de temmelig tykke Læber om den
paafaldende Tandrække, som om det i mer end en Men-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free