Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
naa, ja, De forstaar mig jo nok, kjære Fru Bjerring.
Men Gud bevares, vor kjære Geheimeraadinde tænker
jo ikke paa den Slags!
Nu mente rigtignok den overbærende
Vindslevhol-merinde, at man, selv om der var lidt Fare derved,
maatte unde Herrerne noget Kjønt at se paa. Men med
megen Hovedrysten og Hagevrikken viste Mollusken
denne Tydning af hendes Ord langt bort fra sig: —
det var dog ikke „vore Herrer", hun havde tænkt paa,
men Tyendet, min Bedste — tænk paa Tyendet!
Centnertungt hvilede Ansvaret overfor GUD for
Tyendets Moral paa Molluskens Samvittighed, der, som
Frenologerne lære, maatte have sit Sæde i Hovedet;
for den øvre Hage blev trykket saa dybt ned i den
nedre, af denne vældede helt ud til Siden. Og alt imens
blinkede Natlamperne i Retning af Ægtemanden, der
just nu fik sin Kaffe skjænket af den utilladelig
Skjønne. Han holdt Hovedet helt paa skraa, syntes at
læspe en eller anden sukkersød Bemærkning og saae
saa salig ud, som om han knækkede den blødeste og
lækreste Nød, han nogensinde havde faaet stukket
mellem Kjæberne.
— Herrerne talte før om en Jagt hos Dem imorgen,
bemærkede Erna .... Gjælder den Agerhøns eller
maaske Ræve?
— Jeg veed virkelig ikke, bedste Fru Bjerring. —
Wagemann!
Stemmen klang lidt haard — af et Bløddyrs at være.
Ægtemanden foer sammen, som om der var blevet
trukket ublidt i en Snor, der stod i Forbindelse med
hans Indvolde. Med en Kraftanstrengelse rev han sit
Blik løs fra den forbudne Skjønhed, der nu nærmede
sig Husets Herre. Hubert vinkede af: han ønskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
