- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
27

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27

Bønlighed, da han meddelte sin bedre Halvdel, at han
havde faaet Dr. Stens venlige Løfte om at deltage i
deres lille Jagtselskab imorgen. At indbyde en ny Gjæst
til et Selskab paa Fuglsang, uden forud at have drøftet
dette Spørgsmaal med Husfruen, var en uhørt
Egen-raadighed, der — som han var sig fuldt bevidst —
kunde skabe et farligt Præcedens. Men paa dette Punkt
vidste han ogsaa, at han havde god Undskyldning, og
han undlod da heller ikke at fremhæve, at han jo ingen
Anelse havde haft om, at Doktoren var Jæger, hvad
deres elskværdige Vært lykkeligvis havde gjort ham
opmærksom paa.

Paa Grund af sin undersøiske Forbindelse havde
Erna — som Rudolph ganske rigtig formodede —
allerede for længe siden været vidende om, at hendes
Ven og Læge var engageret for den følgende Dag til en
Jagt paa Fuglsang. Men nu havde hun ogsaa Ret til
officielt at være vidende derom. Hvad hun strax benyttede
til med en drillende Haandbevægelse at kaste den
Bemærkning over til Rudolph, at han nu kom ind i en
farlig Periode; forhaabentlig vilde de mange
Jagtindbydelser, som sikkert vilde regne ned over ham, ikke
forlede ham til at forsømme sine Patienter.

Hubert, der traadte nærmere sammen med Rudolph,
udtalte det Haab, at han med denne Indbydelse, som
han jo havde Del i, ikke var kommen nogen Aftale
mellem sin Kusine og hendes Doktor paa tvers.
Hvorpaa Erna leende svarede, at Dr. Sten havde været saa
heldig med sin Kur, at hun nu neppe længer
betragtede sig som hans Patient — en Meddelelse, der
glædede Hubert i saa høi Grad, at han klappede hendes
Livlæge paa Skuldren og erklærede ham for værdig til
en Medaille.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free