- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
39

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39

havde ikke kaldt Sønnen herhen og anbragt ham ved
Siden af sin Yndling og Svigerdatter in spe for at
han skulde sidde dér og tale om Erna og forsøge at
udspionere hendes Veie. Men forresten, hvis Erna i sin
Græsenkestand blamerede sig en Smule med denne
unge Læge (hvem hendes Søn, Gud maa vide hvorfor,
protegerede), saa meget des bedre — var man næsten
fristet til at sige. Naturligvis gjorde det hende ondt
for Bjerring; men hvorfor passede han heller ikke
bedre paa sin Kone? Det var ogsaa nok lidt
betænkeligt for Familie-Æren. Men paa den anden Side
regnede hun neppe Erna til Familien. Hun var ingen Juel,
end sige da en Harstorf. Det var Geheimeraadinden
høist tvivlsomt, om der udenfor disse Familier (af
hvilke dog den Harstorfske var den fornemste)
overhovedet fandtes Mennesker, der kunde regnes for
fuldtgyldige (Hoffet var en Sag for sig — stod over
Menneskeheden). Begge var talrige nok til at yde den
menneskelige Interesse tilstrækkeligt Spillerum, uden
at man behøvede at gaa udenfor denne hellige Kreds.
Derfor gik hun ikke udenfor den.

Harstorf havde ganske vist ingen Anelse om noget
spirende Forhold mellem Erna og hans unge Ven
Sten — men desto mere om det mellem Erna og
Hubert, som var saa skjæbnesvangert for hans Datters
Hjertefred. Da han jo kun var begavet med mandlig
Kombinationsevne, kunde han ikke faa noget Rigtigt
ud af en Samtale, hvoraf Størstedelen gik ham forbi.
Men han havde en pinlig Følelse, hver Gang Navnet
„Erna" naaede hans Øre, og mente ogsaa snart at
kunne se paa Agnes’ Ansigt, at hun udstod hemmelige
Kvaler.

Derfor indrømmede han ogsaa beredvillig, at han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free