Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Ufravendt fæstede Bløddyret sine smaa Øine paa
dem, som et Par mørke Sugevorter, og var aabenbart
fast besluttet paa ved Hjelp af dem at uddrage alt
Næringsstof, der mulig kunde frembyde sig her for
Organet for „Tyende-Moralitet" samt dets
Naboorganer, og fuldkommen „ab-sor-fre-re" dette Stof.
Stof til at absorbere for disse Organer maatte
sikkert findes; for det var klart, at de To ønskede hende
paa Bloksbjerg — Mollusken følte det i sit Inderste
med en sød Kildren.
Erna brændte virkelig efter at faa hvisket et Par Ord
til Rudolph. To, tre vare nok. Hubert var borte, men
han kunde hvert Øieblik komme tilbage. Naar blot
Mol-lusken vilde slippe dem et eneste Sekund! Følelsen af
Sugevorterne, som forseglede hendes Læber for al
Hvisken — passiare kunde de saa meget de lystede —
bragte hende lidt efter lidt i en saadan Tilstand af
Irritation, at hun vidste, hun maatte benytte den
ringeste Frihedsfrist til at blive af med disse to, tre Ord.
Rudolph var paa sin Side ikke mindre opsat paa at
modtage dette Budskab, som de graagrønne Øine i
den sidste halve Time havde lovet ham .... „Ihm
die nächsle süsse Stunde", sang det hele Tiden i hans
Hjerte.
Og Mollusken ventede, byttegridsk, med
Sugeapparaterne rede, fjernere fra Bloksbjerg end nogensinde.
De talte om Agnes. Det var Erna, der havde bragt
hende paa Tapetet.
— Finder De ikke ogsaa, Hr. Sten, at Frøken
Har-storf ser meget bleg og angrebet ud idag?
Rudolph sendte et Blik over til Hjørnesofaen–
og følte ligesom et blidt elektrisk Stød.
Som Agnes sad dér, lidt foroverbøiet, med det milde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
