Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Denne Modsætning rystede ham som med en magisk
Kraft. Var det Anelse? var det Erindring?
Det var jo netop hin Ungdomskjærlighed, hvis
prædestinerede Ulykkelighed han kun altfor tydelig følte
— det var jo fra den, at han med et
Fortvivlelses-spring havde reddet sig over i det Eventyr, som Brix
kaldte „Husarridtet". Og han havde jo hele Tiden
vidst, at denne forjættende Virkelighed dér ved Siden
af ham ikke var andet end Fortsættelsen af Olga
Svendsen — Husaren i en anden Uniform. Men om
Uniformen er lidt mer eller mindre glimrende
guldtresset og af grovere eller finere Klæde, gjør ikke stort
til Sagen ....
„Husarenritt."
Han syntes, han hørte Brix brøle Spindlers gamle
banale Gallopade, som han havde kaaret til musikalsk
Symbol paa Rudolphs Elskovsaffaire, brøle den af fuld
Hals og slaa Takt med Støvlehælen paa Sofaarmen.
Og derovre —? Lød der ikke derovre fra ligesom
Beethovenske Klange?
Hvad der virkelig lød derovre fra var kun
Kammerjunkerens ikke særlig harmoniske Røst og Agnes’ lette,
klare Latter. Men denne Samklang havde den
Forening af det Allerfortroligste og Hjemligste og det
Allerfjerneste og mest Fremmede, som er Idealets egen
Klang, naar det manende lader sin Klokke tone for os.
For ham samlede det sig Altsammen i Ordet Hanenau,
i Begrebet om et aandeligt Hjem, virkeliggjort i
Billedet af hin Gaard ved Skovranden med de fire hvide
Skorstene og de tre Popler — saaledes som det
allerede hin første Dag saa hemmelighedsfuldt havde hilst
ovre fra det blaa Fjerne, saa at der var kommet en
gaadefuld Længsel over ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
