Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
De skulde dog ikke forsømme, saa snart som muligt at
tale med Onkel. De veed nok, De har lovet det.
— Ja vist saa. Jeg vil heller ikke opsætte det.
Maaske iovermorgen.
— Iovermorgen?!
I dette Spørgsmaal var Forkyndelsesblikket —
Forkyndelsen af „den næste søde Time".
Rudolph forstod det. Han smilede: —
— Jeg mente blot, imorgen er der jo Jagt paa
Fuglsang, og Deres Onkel er jo desværre ikke med ....
— Ja. Og iovermorgen?
— Ønsker Fruen maaske —?
Det var Regisse, der intervenerede med et nyt
Kaffetilbud.
Erna rystede paa Hovedet med sit allernaadigste
Smil.
— Nei Tak. Een Kop var egentlig allerede mer end
tilladt.
Ogsaa Mollusken vinkede værdig af.
Men Rudolph syntes, at hans Nerver kunde trænge
til den Styrkning, som et Par Draaber Mocca kunde
give dem.
Regisse skjænkede i — denne Gang uden at spilde.
Men efter hendes Træk og Holdning at dømme
kostede denne Præstation hende ikke ringe
Selvbeherskelse.
— Men Gud, Jomfru Paulsen — hvad feiler De?
Det bekymrede Spørgsmaal kom fra den menneske-
kjærlige Frue paa Vindslevholm. Hun var jo altid saa
venlig overfor Tyendet, næsten som om det var hendes
Lige, hun talte til.
Men ogsaa Lægens professionelle Blik følte Regisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
