Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
brunplettede Hoved for at være saa nær som mulig
ved den tilbedte Gjenstand, inden denne gik fra
Tjenerens Hænder over i Herrens og blev hængt op paa
sin Plads. Thi Herrens Yndlingsbøsse var for Diana,
hvad Tordenkilen er for en Indra-Tilbeder, kun at den
saae og lugtede Tordenkilen, hvad Indra-Tilbederen
ikke gjør — saae og lugtede den og var salig i
selv-fortabende Andagt.
Tordenkilen var — siden sin sidste Benyttelse —
bleven renset og pudset til den strenge Indras
fuldkomne Tilfredshed. Andreas kunde atter fjerne sig, i
Besiddelse af et Par rosende Ord.
Hubert klappede den udskaarne Kolbe, som om
ogsaa Bøssen selv fortjente Ros: —
— Du har gjort mig en god Tjeneste iforgaars,
gamle Plaffert. Hvad? Nei, Diana, det var du ikke
med til, det veed du slet ikke Noget om .... Saa —
saa-aa? Du vilde gjerne med? hvad? imorgen? Naa,
vi faar se!
Han vendte sig om mod Panoplien for at hænge
Bøssen op. Derved mødte hans Blik det fra Elgens
skinnende Glarøie.
Han lo barsk i Skjægget.
— Hvad gloer du saadan paa mig for, du gamle
Ubæst? Aa, jeg veed det nok .... men jeg vil have
hende alligevel!
Han stødte Kolben mod Gulvet, hvor den rigtignok
temmelig effektløst sank ned i det bløde Smyrnaer
Tæppe.
Diana lod en bebreidende Klynken høre, fordi
dens Herre ikke mere henvendte sine Ord til den, men
til den Kjæmpehjort deroppe, der havde rendt sit
uformelige Hoved gjennem Væggen og ikke kunde komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
