Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Forceret; medens Dianas rene Hundesamvittighed
tillod den at give sin gjæstfri Stemning et utvetydigt
Udtryk i Hylen og frydefuld Gjøen og saa livlige
Spring, som de rheumatiske Bagben kunde præstere —
Glædesytringer, som den store Dyreven, til hvilke de
vare rettede, besvarede fuldt ud.
— Ja, ja, lad det nu være godt, Diana — lad nu
Onkel komme til Ro! Sæt dig dér paa Sofaen, Onkel,
det er din gamle Yndlingsplads. Og en Cigar — din
egen Sort — jeg haaber da–aa ja, jeg har et halvt
Dusin endnu–jeg tager ogsaa selv en ....
Hubert var dukket ned i den underste Skuffe af
Skrivebordet og hentede nu en Kasse Cigarer frem.
Kammerjunkeren havde allerede ladet sig synke ned
paa Lædersofaen under Panoplien. Han strakte de
lange Ben ud og gned med Haandfladerne ned ad
Laarene.
„Han har Noget paa Hjerte," tænkte Hubert.
„Formodentlig kommer han paa Grund af det med Sten.
Maaske har han en Mistanke om, at Haglene med Villie
gik i Laaret paa ham. Skjøndt — hvordan skulde han
egentlig komme paa den Tanke?"
— Og jeg har slet ikke hørt dig komme. Vores
Brolægning er dog ved Gud ujævn nok.
— Jeg kom til Fods.
— Naa saadan. Ja, hvad er det Stykke Vei for dig?
Men det er ikke enhver femogtredsindstyveaarig
Mand, der gjør dig det efter. I den Alder sidder de
Fleste helst i en Vogn eller bestiger en adstadig
Ganger.
— Aa, Benene kan saamænd godt mærke det — de
begynder ogsaa at blive stive. Naa, den Marsch vil de
dog ikke tage Skade af .... Tak, du!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
