- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
74

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

kommer. Jeg „sætter" kun det Tilfælde, jeg
forudsætter det ikke. Jeg vil beredvillig indrømme dig, at
din Passion har vist en sjelden Udholdenhed. Om
den vilde have været ligesaa udholdende indenfor et
Ægteskab — ja, jeg vil gjerne antage det, men lad
os ikke glemme, at det i alt Fald er en anden Sag, og
i hvert Tilfælde er du neppe i Stand til at bedømme
Williams Følelser. Jeg veed, at det vilde gaa ham
meget nær.

— Og vor Kjærlighed —? Dens Rettigheder tænker
du ikke paa.

— Aa jo, Hubert, jeg har ogsaa tænkt paa den.
Jeres Kjærlighed, — ja .... Sig mig oprigtig: troer du
Erna elsker dig, som du elsker hende?

Dette Spørgsmaal lod til at komme Hubert temmelig
overraskende og ubehageligt. Han bevægede sig
uroligt i Stolen og rykkede denne lidt bort fra
Skrivebordet, ligesom for at have lettere ved at springe op,
hvis hans indre Uro fik Overmagten.

— Erna? ja, Gud–hun .... hun har jo altid

elsket mig .... allerede den Gang .... William har
hun aldrig elsket .... ikke paa den Maade.

— Maaske ikke .... Det vilde have været bedre,
om hun den Gang havde taget dig. Man ventede
egentlig den Gang i Familien, at I var blevet et Par. Det
gjorde mig den Gang ondt for William, og især min
Kone, for det var tydelig, at han havde tabt sit Hjerte
til hende .... Men naar hun elskede dig, hvorfor blev
der saa ikke noget af det?

Hubert strøg sig med Haanden over Panden.

— Ak ja! der var jo blot .... saadan — egentlig
det bare Vrøvl, der kom paa tvers — naturligvis den
velsignede Familie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free