Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Man hørte Træsko klapre i Gaarden. En søvnig
Stemme forsikrede, at han kom jo alt hvad han kunde.
— Nei Tak, Jomfru Brøndsted, det er nok bedre,
jeg ser at komme hjem igjen.
Rudolph trak Bogpakken frem under det
beskyttende Forlæder.
— Det kan der ikke være Tale om, Dr. Sten!
Maaske træffer Kammerjunkerens slet ikke
Økonomi-raaden, han farer jo altid om til Dyrskuer og
Komiteer og saadan noget. Og naar saa Kammerjunkeren
kommer hjem, og De har været her og er taget bort
igjen!
Dette Argument var uimodsigeligt.
Den brave Husholderske var ogsaa allerede
kommet ud og bestræbte sig ivrig for at knappe det stive
Forlæder op, et Arbeide, der nu blev betroet til Lars,
hvorpaa hun ikke længer vægrede sig ved at tage imod
Bogpakken.
Med mange bekymrede Spørgsmaal til hans
Befindende hjalp Jomfruen Rudolph Tøiet af i den snevre
Korridor og førte ham ind i det velbekjendte
Studereværelse. Her bad hun ham lade, som om han var
hjemme, og som et Hovedmiddel dertil forsynede hun
ham med en Cigar. Hvorpaa hun anbefalede sig for
at låve ham en Kop Kaffe.
Rudolph tog Plads paa den lille Sofa, blæste
Røgskyer ud i den lune Stueluft og syntes virkelig snart, at
han var som hjemme. Værelset var altfor fuldt af
Erindringer, til at han kunde føie sig ensom her. Bogskabet
viste ham bag sine Glasruder de rækkesatte Bind, der
vare deres Eier saa dyrebare, og som han ogsaa selv
nu kjendte for en stor Del. Hans lange Sygeleie havde
givet ham rigelig Tid til at studere, og Bog efter Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
