- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
92

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

Fruen i Huset fortalte om den unge Søofficer, der,
medens hans Fregat laa ved Ystad, hver Nat havde besøgt
sin Elskede i hint Værelse og havde fortsat denne
Vandring ogsaa efter at han var falden i den Bataille, der
fandt Sted endnu samme Dag, da Fregatten havde
lettet Anker.

Rudolph var saa vant til at betragte alle den Slags
Ting som Noget, der i det Høieste kunde bruges til en
lidt barnlig Underholdning i Skumringstiden, at det
ligefrem var en Oplevelse for ham at høre saadan en
nydelig lille Spøgelsehistorie af reneste Vand blive
fortalt med hemmelighedsfuld Mine og bevæget
Stemme-klang af en Mand, hvem han ikke blot agtede og
ærede, men hvis Dannelse og Intelligens han satte høit
over sin egen. Hvormeget hans Ven selv troede
derpaa, fik han aldrig rigtig at vide, da han følte en vis
Sky for direkte at spørge derom. Kun een Gang, da
Talen af sig selv kom i denne Retning, havde
Kammerjunkeren ytret, at man udvortes set meget godt
kunde forklare Sligt naturalistisk som Hallucination,
uden at man derfor behøvede at benægte en dybere
Sammenhæng. I alt Fald lagde han ingen Vægt derpaa.
Hvad derimod hine to mystiske Egenskaber hos
Bedstefaderen og Grandtanten angik, saa støttede han
deres Existens med saa mange velbevidnede
Beretninger lige op til Svedenborg og Berzelius, at Rudolph
snart ikke rigtig vidste, hvad han skulde sige, indtil
han foreløbig endte med at sige „Pas", i Betragtning
af den fuldkommen ubekjendte og uberegnelige
Makker, som han maatte anerkjende overalt var med i
Spillet. Han trak sig mer og mer tilbage til det
forsigtige Standpunkt, som Montaigne for trehundrede Aar
siden har betegnet med følgende Ord: — „Hvormange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free