- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
96

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Basta! dette og intet mer. Og du mente, at du selv var
slet og ret Rudolph Sten, Cand. med., født dér og dér
paa den og den Datum for en Gang at dø dér og dér
paa den og den Datum. Basta! dette og intet mer ....
Naa, er du nu imidlertid blevet lidt klogere? Dette
Tempel, hvis Skytsaand jeg .er, har det gjennemtrængt
dig med sin Visdom? Veed du, at jeg ingenlunde blot
er Angorakatten Pamina, men desuden en „Ding an
sich"? Har du indset, at du selv ingenlunde blot er
Cand. med. Rudolph Sten, men desuden en „Ding an
sich"? Og at vi vel til Syvende og Sidst er det samme
Urvæsen? Hvorfor vi ogsaa nu se paa hinanden med
det evige Verdensøie, der „ser ud af Alt, hvad der
skuer med Øine", og hilse hinanden med Indernes
store Ord: „Tat tvam asi", „Det er dig selv" — du
talende, jeg miavende, og det gjør ingen stor Forskjel."

Og virkelig miavede den saaledes Tiltalte og
bekræftede dermed aabenbart authentisk Rudolphs
Fortolkning af dens stumme Sprog. Hvorpaa den reiste
sig med værdig Ro — som den foretog sig alting med
værdig Ro — reiste sig og kom hen til ham og
begyndte at gaa rundt om hans Ben, gnidende sig op ad
dem og klemmende sig igjennem imellem dem, idet
den klappede Knæ og Laar med sin buskede Svands.

„Saa-aa? Kommer du til mig, Pamina? Ja, gamle
Veninde, du har virkelig Ret. Jeg er bleven lidt
klogere, end jeg var, da vi lærte hinanden at kjende. Den
Gang var jeg saare stolt af Alt, hvad jeg vidste, og
navnlig af Alt, hvad Videnskaben vidste, hvor herlig
vidt den havde bragt det, hvordan den kunde besvare
ethvert Spørgsmaal, som et voxent Menneske kunde
finde paa at stille. Nu veed jeg i alt Fald, hvor meget
vi ikke veed, og omgiven af denne Uvidenhed befinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free