- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
100

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

gik forud ind i Dagligstuen. Den var aabenbart
begjærligere efter Kaffen end de to Menneskebørn.

Disse vare snart fordybede i en Samtale, for hvilke
Kaffen med Tilbehør kun dannede en underordnet

Ledsagelse.

Husholdersken havde endnu ikke skjænket i
Kopperne, før Rudolph allerede var overtydet om, at hun
havde et eller andet paa Hjerte. Ja, den Tanke faldt
ham ind, om hun ikke fra først af havde været glad
over en Gang at have ham for sig selv alene. Han
var nysgjerrig efter at faa at vide, hvad det vel
kunde dreie sig om, og han behøvede ikke at vente
længe.

— De har ikke set Frøken Agnes i lang Tid, Hr.
Doktor. De vil vist bemærke en Forandring hos hende.

— En Forandring? I det Ydre, mener De?

Husholdersken nikkede.

— Og jeg er bange for, at De som Læge ikke vil
være tilfreds med den.

— Men Gud — er det muligt, at Frøken Harstorf
— — hun ytrede en Gang noget om at hendes
Bryst — ?

— Aa, saa hun har talt med Dem derom?

Rudolph fortalte hende, hvad Agnes havde sagt til

ham hin Novemberdag. Han mindede hende ogsaa
om, hvad der var forefaldet ved Kaffebordet, da Fru
Bjerring havde forraadt Kusinens sælsomme Smag
for Kaffebønner, og forklarede hende, hvordan det
forholdt sig dermed. Hans Tilhørerinde nikkede flere
Gange betænkelig og bemærkede, at hun den Gang
nok havde undret sig over den alvorlige Mine, han
satte op. Ogsaa Samtalen med Erna paa den natlige
Kjøretur blev omtalt, paa Grund af hans Løfte om saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free