Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
— Nei, Hr. Doktor — nu veed jeg virkelig ikke mer.
Men De maa ikke glemme, at det jo kun er, hvad
jeg selv har set og hvad jeg saadan i min Bekymring
har kunnet faa fat paa. Og naar De taler med
Kammerjunkeren, ja — han gjør sig vist rent forkerte
Forestillinger, for hun forstiller sig jo altid lidt og
allermest overfor ham. Det er den samme Historie
som den Gang med hendes Halten. Han maa endelig
ikke ængste sig — det er jo maaske dog ikke noget
videre. Hun vil ikke være syg, og, aa, De aner ikke
hvad for en Kraft saadan en ung Pige har til at
beherske sig, naar det gjælder om at skaane dem hun
har kjær.
— Hm. Maaske hun ogsaa frygter for at komme
bort fra Hjemmet her ... for at blive sendt til Syden
og komme i fremmede Omgivelser.
— Ja vel saa, det gjør hun ogsaa. Doktoren træffer
det lige paa en Prik. Jeg har et Par Gange følt mig saa
smaat for: — nu kom den slemme Vintertid, om det
ikke maaske var det Bedste, hvis hun kom til et mildere
Klima saalænge? — Men saa skulde De bare høre
hende: om hun da allerede var saa syg, at man maatte
sende hende ud af Huset? eller om hun med den
Smule Hoste gjorde Huset trist, og jeg var vel bange
for at blive smittet — saadan Ting, som hun ellers
aldrig vilde sige mig, den kjære, gode Frøken! .... og
mangen Gang ogsaa Ord, eller kan hænde ogsaa blot
en Mine, saa at jeg ikke kunde lade være at tænke,
hun var maaske bange for at dø dér borte blandt
fremmede Mennesker, og hun vilde heller dø her end
risikere det — Gud give jeg maa tage feil, men undertiden
har det næsten set saadan ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
