Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
spildt, naar De ikke selv tidlig og sent siger: „Jeg vil
leve."
Agnes havde taget sit Blik hort fra ham igjen.
Det søgte gjennem Vinduerne ud til hine Frugttræer,
der vilde blomstre fjernt fra hende. Hun sukkede.
— De føler, at det vil blive vanskeligt at føre denne
Kamp — ja, det vil det ogsaa, men De vil føre den, det
er jeg vis paa. Ikke fordi Livet er saa skjønt og De er
saa ung, ikke „Das Mädchen und der Tod"! Kjære
Frøken Harstorf, jeg respekterer Dem, fordi De ikke
vurderer Livet selv saa høit, fordi De ikke er bange for
Døden .... Nei, De vil gjøre det, fordi De veed, at
Deres Liv har Værdi for Andre, ja endogsaa en
uerstattelig Værdi. De vil leve for dette Hjems Skyld, som
De nu forlader for en Tid, for ikke at forlade det for
stedse og lægge det øde.
Rudolph var sprunget op. Han stod foran hende,
næsten bøiet over hende, som for rigtig at drive sine
Ord ind i hende.
Agnes saae lidt forundret op haa ham: —
— Men Hr. Sten! De bliver jo ganske veltalende.
Hun havde ikke været Kvinde, hvis hun ikke, ved at
høre og se denne unge Mand plaidere saa ivrig for
hendes Liv, havde faaet den Tanke: — Mon dette Liv
ogsaa skulde have en særlig Værdi for ham selv? Og
Blodet foer som en Flamme op i hendes blege,
gjennemsigtige Kinder.
Maaske hørte Rudolph med et indre Øre dette
hendes tavse Spørgsmaal. Hvis ikke, saa var det hendes
aabenlyse Udbrud, der, idet det gjorde ham
opmærksom paa hans egen Sindsbevægelse, vakte det
Spørgsmaal: „Og gives der maaske en Værdi, som dette unge
Liv har og som angaar mig nærmest, men som jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
