Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
ved Philosophicum stod til at komme op i
Schopenhauer?
— Ja, jeg har, og han har leet dygtig derover.
— Leet? — Hm. Jeg er overbevist om, at for
enhver Anden vilde det have betydet en Indbydelse en
Gang for alle til Hanenau. Men jeg bestyrkes mer og
mer i den Anskuelse, at hvis der i hele Sydsjælland
gives en Mand, der aldrig bliver skattet efter
Fortjeneste, saa hedder denne Mand Rasmus Brix!
Strax efter forkyndte en lydelig Snorken, at den
eneste os bekjendte Alforbarmer havde taget sig af
den miskjendte Mand.
VII
Med Frakkekraven smøget op om Ørene og
Filthattens Skygge krænget ned i Panden arbeidede Rudolph
sig møisommelig frem mod en rasende Haglbyge
gjennem Lønholt Allé.
Mellem de gamle Poplers tykke Stammer viste sig
tilhøire Haven, tilvenstre Laderne — usikre Visioner
af Trægrupper, Tage, Mure og Stakke, flygtig
skimtede gjennem Sløret af det skraa Haglvæv, der syntes
at blive trukket tvers over Veien af en dæmonisk
Haand — skuffende Gjøglebilleder, snart dukkende op
i umiddelbar Nærhed, snart svævende i det ubestemt
Fjerne, saa at Rudolph mer end een Gang gumlede paa
en saftig Ed.
Han opgav at gisne Afstanden, der endnu skilte
ham fra hans Vandrings Maal. Halvt blind og døv,
som han var, hørte han dog et stentoragtigt Tilraab,
ir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
