Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
— Dér skal De se, Hr. Doktor! Jeg har aldrig i
mine Dage set et smukkere Sbe-be-peii. Og det er
da ogsaa min bedste Malkeko, er Veritas. Saadan har
jeg kaldt hende, fordi hun bekræfter Sandheden af
min The-te-te-ori, og saa fordi man afbilder
Sandheden med et Speil — ha, ha, ha — den er god, hvad?
Men M-m-morten han kan ikke vænne sig til det Navn.
Nu kalder han Gud hjelpe mig Koen „Vanitas" — det
er de fordømte Studenter, der har lavet den.
— Det passer unægtelig lige saa godt til Speilet.
Men hvordan han nu end kalder Koen, saa vilde jeg
ønske, vi havde ham her. Hvor skal vi nu søge efter
ham, Hr. Kammerraad?
Den store Landmand satte en lidt beskjæmmet Mine
op og kløede sig bag Øret. I sin Begeistring over
Køerne havde han rent glemt Formaalet for dette
Staldbesøg.
— Ja, det er sandt, Hr. Doktor — her er han
sge-kam ikke. Men jeg skulde tro, vi træffer ham i hans
Lukaf.
Han gik hen til en lille Dør i det Hjørne, der vendte
bort fra Gaardspladsen, og bankede paa.
Til Rudolphs store Beroligelse lød derindefra et
„Kom ind" med en treven Stemmeklang, som han
strax gjenkjendte.
VIII
Paa en Kiste under det lille Vindu sad Morten med
sin Uldhue paa Hovedet og sin Træpibe i Munden.
Ved Siden af ham havde Brix taget Plads paa den
eneste Stol, der fandtes, og smøgede sin Næsevarmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
