Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Det var ikke længer noget Nyt, at Tjørnehækken
havde klædt sig i glindsende Grønt, og Øiet havde
næsten ogsaa allerede vænt sig til, at Lindekronerne
spillede i Vinden med de smaa hjerteformede Blade.
Men at ovre i Frugthaven, hinsides den grønne Hæk, de
sorte Grene bedækkede sig med Blomstersne, det var
en ny Glæde, der næsten syntes at være uudtømmelig.
Allerede igaar havde den forjættet sig ved et sårt rosa
Slør, og idag havde den indfundet sig for Alvor, og
Agnes syntes, at hun fra Kvarter til Kvarter kunde
følge, hvorledes det hvide Bloster bestandig fyldigere
og bestandig kridhvidere malede sig paa den blaa
Himmelgrund.
Saa havde hun dog faaet det at se, som hun den
Dag, da de forberedte sig til Meranerreisen, havde
sukket over ikke at skulle se iaar og frygtet maaske
aldrig mer at faa at se.
Hun laa, vel tildækket og indsvøbt i Tæpper, i en
Flugtstol ved den solbeskinnede Husvæg. Det var en
varm og stille Dag. Naar et sagte Lufttræk fra Tid til
anden legede med Lindebladene, saa kom det fra Øst,
og i denne Retning gav Huset fuldkomment Læ. Der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
