Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
takke for; men hendes ufrie og temmelig svage Aand
harmoniserede ikke videre med Datterens. Ofte havde
Agnes allerede den Gang gjort sig selv Bebreidelser,
fordi hun vist ikke havde været kjærlig nok mod
Moderen, og endnu oftere havde hun gjort dei senere.
Ogsaa nu lød denne anklagende Stemme i hendes
Hjerte. „Hvis jeg nu døer, og der gives et Gjensyn —"
tænkte hun. Og hun kunde ikke finde, at der rørte sig
nogen Glæde ved den Tanke at se Forældrene igjen.
Hvor kjær hun end havde haft sin Fader, og hvor
meget hun end havde længtes efter ham i de første
Aar efter hans Død: — han tilhørte Fortiden, ja
egentlig Barndoms-Idyllen „Birkedal".
I disse Maaneder havde hendes Tanker ofte syslet
vedvarende med Døden og det Hinsides, men idag
formaaede de kun at gjøre en flygtig Udflugt i denne
hemmelighedsfulde Retning: — altfor indtrængende
kaldte jo det trindtom opblomstrende Foraar hende
tilbage til denne Verden. Ogsaa i hende selv virkede
denne Vaarseid, som hun inddrak med alle Porer, og
gjennemrislede hende med Reconvalescentens milde
Livsglæde.
Hun længtes ikke efter hint mystiske Land. Hun
var kun altfor tilfreds med at turde blive her hos sin
kjære Onkel, der nu traadte ud af Døren for at se,
hvorledes det gik hende, og spørge, om hun ønskede
Noget: —
— Jeg vilde meget heller sætte mig her ud til dig,
Agnes.
— De fæle Regnskaber! Kan du da ikke opsætte
dem til iaften ved Lampelys? Det er saadan Synd, at
du ikke nyder det deilige Veir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
