- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
195

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195

Kunde hun være i Tvivl derom nu, da han kom ud
til hende og satte sig ved Siden af hende — for en fem
Minutters Tid, idet han afbrød sin nøgterne
Ørken-reise gjennem Regnskabsstøvet ved en lille Oase?
Kunde hun være i Tvivl derom, da hans Haand greb og
trykkede hendes, da de klare Øine hvilede paa hende
og med deres kjærlige Blik vilde udforske, om det nu
ogsaa gik hende godt? da det velbekjendte faderlige
Smil spillede om hans Læber ved hendes Forsikring,
at hun laa ganske deilig her og ikke følte den ringeste
Kulde?

— Og hvordan gaar det dig med dine Armsmerter,
Onkel?

— Aa, de har næsten helt tabt sig. Saadan smukt
Veir er det bedste Middel mod Rheumatisme.

— Ja, er du nu ogsaa vis paa, at det er
Rheumatisme?

— Naturligvis er det det. Den har gamle
Skovmennesker altid. Du veed jo hvordan gamle Ane er tilredt
af den. Saa man maa være taknemmelig, naar det ikke
er mer.

— Ja men, det er rigtig slemt, at du saa netop skal
have det stygge Skriveri, som angriber Armnerverne.
Gaar du nu ind igjen til de afskyelige Regnskaber?

— Kun en lille Time endnu, saa er jeg færdig for
idag.

Han vendte sig endnu en Gang om i Døren og
kyssede paa Haanden.

Men da han gik ind, lod han hende ikke blive
ganske ensom tilbage. Pamina var kommen ud sammen
med ham. Den sprang nu op i Agnes’ Skjød og gav sig
til at spinde sin Traad som en meget passende
Rending for hendes Tankevæv. For Pamina ankom til

13’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free