Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Tid siden, saa var hun lige med Et helt vaagen
og vilde absolut staa op. Hun maatte klæde sig paa i
en Fart, hun skulde jo idag kjøre ud i Skoven. Jeg vilde
snakke hende fra det, men hun blev bestandig
utaal-modigere: hun havde allerede sovet hele Formiddagen
bort, det vilde tilsidst blive for sent, og Sten vilde sige,
at Solen ikke længer var varm nok til, at hun kunde
kjøre ud. Og om hun ikke kunde faa lidt af den
Hønse-Bouillon og et Stykke Brød? Det kunde hun hurtig faa
ned, og det var nok for hende. Saa sagde jeg, at det
skulde jeg nok sørge for, at hun snart kunde faa, og
gik saa ind og sendte Stine op efter Dem — jeg havde
med Nød og Neppe faaet Lov at føie paa Pulsen —
for det sinkede jo — og den syntes jeg flakkede saa
underlig .... og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulde
gjøre ––
Trods enkelte Standsninger havde hendes Stemme
strakt til saa langt. Men nu forsagede den ganske. Den
trofaste Sjæl bedækkede Ansigtet med Hænderne og
hulkede høit. Men hun holdt strax op igjen, da hurtige
Skridt nærmede sig gjennem Værelserne.
Hun reiste sig og gik hen til Vinduet.
Kammerjunkeren lukkede Døren op.
Et Blik var tilstrækkeligt til at sige ham, at Alt var
forbi.
Langsomt traadte han hen til Sengen, bøiede sig
over Datterens afsjælede Legeme og trykkede med
rystende Hænder hendes Øine til. Saa kyssede han
hendes Pande.
— Levede hun endnu, da De kom?
— Nei. Jeg kunde kun konstatere, at der intet
Livstegn mer var. Hun var lige død — i Jomfru Brøndsteds
Arme.
Rudolph Stens Landpraksis II. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
