Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
De lagt Mærke til, at jeg har ... en Del — Sympathi
for Kammerjunker Harstorf?
Rudolph svarede, at han havde ment at kunne
skjønne det, og at det havde glædet ham.
— Ja, jeg sætter megen Pris paa Kammerjunkeren.
Jeg vilde meget gjerne have nydt mer af hans
Omgang end det saadan har føiet sig. Naa — ja, derfor
kan De maaske forstaa, at nu da jeg skal tale ved
hans Datters Grav, vilde jeg meget gjerne vide noget
nærmere om hans Anskuelser, som jo er saa
forskjellige fra de almindelige. Jeg veed jo, hvor intimt De
omgaaes ham, og jeg er vis paa, at Ingen er bedre i
Stand til at give mig saadanne Oplysninger end De.
Rudolph tilkjendegav sin ubetingede Beredvillighed
til at opfylde dette billige Ønske og tænkte just over,
hvorledes han bedst skulde gribe denne Sag an, og fra
hvilken Side han skulde tage fat, da Præsten selv
begyndte — efter en Indledning af sin sædvanlige
For-legenhedshoste: —
— Se det veed jeg jo naturligvis nok, at
Kammerjunkeren ikke er Theist. Jeg kan næsten sige, at det
vilde jeg vide, selv om jeg aldrig havde hørt ham
udvikle nogen af sine Anskuelser, eller blot antyde dem,
for det er den Slags Folk næsten aldrig. Men hvad der
har undret mig og i høi Grad interesseret mig, det er,
at jeg har hørt forskjellige Ytringer af ham, der syntes
mig at vise, at han heller ikke er Pantheist. Det har
interesseret mig, og jeg kan gjerne sige, glædet mig.
For at Kammerjunkeren er meget langt fra at være
Materialist, det kan jo Ingen være i Tvivl om, der blot
et Par Gange har været sammen med ham ...
— Og det maa nødvendigvis være Noget paa „ist"?
Christensen smilede godmodig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>