- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
253

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

theismens saakaldte Gud — det glæder mig. Men hvad
er det da, han troer paa?

— Paa det Modsatte: paa den Kraft, der redder os
ud af denne Verden, som vi halvt hører til og halvt
ikke hører til: en Kraft der er i os selv, ganske vist, men
dog endnu mere udenfor os, fordi det, der er i os selv,
kun er som en Gnist, hvor der behøves en
Verdens-brandsflamme — som vi da overhovedet heller ikke
kan betragte den som noget Individuelt: kort sagt, han
troer paa Forløsningsprincippet. At dette ikke er noget
tomt Ord, behøver jeg jo heldigvis ikke at begrunde
overfor Dem. Hvis jeg sad og talte med min gamle
Lærer, Professor Wimmer, saa vilde jeg være betydelig
vanskeligere stillet; det vilde naturligvis være mig
umuligt at bevise, at der gaves en saadan Kraft i eller
udenfor Verden. Men netop fordi man ikke kan
bevise det, kan jeg jo saa meget bedre besvare Deres
Spørgsmaal: „hvad troer han paa?" Dette
Forløsnings-princip troer han paa.

— Og han kunde ikke tro paa noget Bedre, skulde
jeg mene! udbrød Christensen. Det lyder sandelig
anderledes end den Snak om Andagt overfor Naturen
og Tilbedelse af dens Kraft og Herlighed, som man
hører saa meget af nuomstunder!

Hans Aasyn var lyst mer og mer op, og hans Øine
skinnede, som om det var Ugleøine, der uddrog Lys
af den Skumring, som samlede sig tættere og tættere
om deres Siddeplads ved Udgangen af
Nøddehvæl-vingens Tunnel.

— Men kjære Hr. Doktor, hvorfor ikke kalde dette
Forløsningsprincip „Gud"? Ikke, at det gjør saa stort
til Sagen, hvad man kalder det, men jeg synes „Prin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free