- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
277

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277

foreslog Rudolph, at denne skulde ledsage ham,
overnatte i sit gamle Hotel og ride tilbage med ham i de
friske Morgentimer den næste Dag. Rudolph gik gjerne
ind derpaa; han længtes efter at gjense Akropolis. Just
som Hestene blev ført for Døren, kom Posten; den
bragte Rudolph et Brev paa tarveligt Papir med
ubekjendt, ikke just flydende Haandskrift. Han ståk det
uaabnet i Lommen og steg til Hest.

Da Solen sænkede sig, sad han paa sin
Yndlings-plads, paa Parthenoncellens Tærskel, og saae — som
han saa tidt havde set det — hvorledes derude over de
metallisk glindsende Marmorfliser og mellem et
mægtigt, skyggedunkelt Søilepar den attiske Slette, dækket
af en Purpurtaage, der blev dybere ud mod Randen,
naaede den blege Havbugt, paa hvilken den violette
Spids af Salamis hvilede; medens Isthmens fjerne
Bjerge syntes at smelte i det gyldne Lys, der straalede
opad, indtil det oppe under den sortebrune Architrav
fordunstede i en farveløs Luft.

Han tænkte paa Agnes — om hun endnu tilhørte en
Rummets og Synets Verden, som den, der nu bød ham
et af sine ædleste Skuespil. Han tænkte paa den
ensomme Ven i Hanenau, der havde sendt ham hid, og
selv færdedes i sin kjære danske Skov.

Aldrig havde han siddet dér, uden at de Begge havde
været hos ham.

Han greb i Brystlommen for at tage sin Tobak frem
og rulle sig en Cigaret. Derved flk han fat i Brevet,
som han helt havde glemt. Skjøndt Haandskriften var
ham ubekjendt, havde den dog et eller andet ved sig,
der næsten virkede fortrolig; ogsaa Stedets Navn i
Poststemplet var ham ganske fremmed, og dog syntes
det at ville vække vage Erindringer hos ham. Var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free