Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
ogsaa netop til den Slags Folk, der gjør Lykke ved
Hove — meget mer end saadan En som jeg .... Kom!
lad os klinke paa det, at De bliver Athenienser! saa
har jeg ogsaa vundet noget paa denne Aften, da jeg
mistede saa meget!
Men Rudolph rystede paa Hovedet. Fristelsen var
draget forbi ham og forsvundet ligesaa hurtig som den
havde vist sig. Han følte, at dette alligevel ikke var
ham muligt. Ja, han følte netop nu en ubetvingelig
Længsel efter at gjense de Steder, hvor han havde
oplevet det Uforglemmelige. Han kunde ikke holde det
ud mer midt i al denne fremmede, glimrende
Skjønhed. Hvad angik ham Pebertræer, syriske Fyrrer,
Cypresser og Palmer? Birkene, hendes Birke vilde han se
igjen. Det var ham, som kunde han kun finde Ro i
deres Skygge. Endnu kun en eneste Gang dér dykke
ned i sine Erindringers Dyb og saa — arbeide! Men
arbeide, ikke for at skaffe sig en Stilling eller gjøre
Carriere — nei, for Arbeidets egen Skyld, for at gjøre
Gavn, om end nok saa liden. Han havde endnu en
gammel Ven og Velynder — rigtignok en, hvem han i
aandelig Henseende havde fjernet sig langt, ja næsten
antipodisk fra, men ligemeget: — Professor Wimmer
ved Kommunehospitalet vilde sætte ham i Stand til at
gjøre almennyttigt Arbeide, om end af beskeden Art;
og Andet begjærede han ikke nu.
Derved havde det sit Forblivende.
Og saaledes kom det sig, at han nu, fjorten Dage
efter hin Aften i Athen, stod paa Gjedserdamperens
Dæk og saae den bleggrønne Falsterske Kyst tone frem
over Østersøens milde Blaanen.
Udenfor Iltogets Vinduer foer gyldengrønne Løv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
