Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
og Fenger sendte ham til Kjøbenhavn, hvor Haanden
daglig blev elektriseret. Efter en Uges Tids Forløb kom
Kammerjunkeren hjem igjen, og det var meget bedre.
Men efter den Tid plagedes han af Frygt for at faa et
Slagtilfælde og at det skulde slaa sig paa Hjernen.
Kammerjunkeren har aldrig talt til mig derom, men
jeg vidste det godt alligevel, fordi jeg kom til at høre
nogle Ord, som han sagde til Pamina. Jeg var ved
Siden af i Dagligstuen, hvor jeg støvede af, og det
gjorde jeg ganske stille, for ikke at forstyrre hans dybe
Tanker. For De veed jo, at dem havde
Kammerjunkeren mange af, og jeg var altid bange for, at jeg kunde
forskylde, at en Tanketraad brast. Da jeg nu var saa
stille, saa har han vel sagtens glemt, at jeg var
derinde (jeg troer forresten ogsaa, at Hørelsen ikke var
saa skarp mer), og han sagde til Pamina, som det jo
saadan var hans Maade at tale til den som til et
Menneske: — „Ja, Pamina," sagde han, „du kan sagtens!
du behøver ikke at gaa og være bange for at du skal
blive blød. Den Forstand du har, faar du nok Lov at
beholde." — Det var altsaa den Angst, der plagede
ham, for Døden selv var Kammerjunkeren saamænd
ikke bange for, det veed jeg, men saadan en viis Mand,
hvis Liv og Lyst det var at læse og tænke og saa at
maatte frygte det; naar jeg tænker paa det, saa kan
jeg ikke andet end være taknemmelig fordi det gik
saadan, som jeg nu skal berette. Det var nemlig den
6te August og Smerterne havde været borte en hel
Uge, saa vilde Kammerjunkeren ud i Skoven og se til
Arbeiderne, hvor vidt de var kommet. Det var smukt
og varmt Veir og ikke trykkende. Kammerjunkeren
var helt vel tilpas, og da han gik bort, sang han saagar
hen for sig, hvad han kun sjelden gjorde. Til Spisetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
