Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Da han atter saae op, stod Maanen høit paa Himlen
som en skarpt-cirklet Sølvdiscus, og Birkestammernes
Skygger strakte sig i lange Striber henover Græsset.
Han følte Nærheden af et eller andet Væsen — havde
han maaske ubevidst hørt Skridt, der nærmede sig?
Han saae sig om. Ikke langt fra ham stod en Mand
med Ryggen mod Maanelyset, saa at Rudolph, der var
noget blændet, ikke kunde skjelne hans Træk.
— Er det Dem? er det virkelig Hr. Sten?
Stemmen var ikke til at tage feil af. Det var William
Bjerring.
— Og det hed sig, De var i Grækenland.
— Jeg kommer lige derfra.
— Naa, saa velkommen hjem da! Bjerring trykkede
kraftig Rudolphs Haand. — Paa Marsch til Stubberup,
kan jeg tænke?
— Ja vel.
— Ja, saa kan De give Dem Tid, hvis De ønsker at
træffe Deres Ven Brix hjemme, for han er paa
Vinds-levholm.
— Er der Nogen syg?
— Nei, der er saamænd ikke. Nei, det er bare den
sædvanlige Efteraarsdinér Nr. 1 . . . . Ja, De undrer
Dem nok over, at den første Dinér falder saa sent i
September —
— Nei, Hr. Bjerring, men jeg undrer mig over at se
Dem her, naar der er Dinér paa Vindslevholm.
— Aa ja, det har De sgu egentlig Ret i. Men skal
vi ikke sætte os ned? De giver mig vel nok en Plads
ved Siden af Dem?
— Aa, jeg be’er, Hr. Bjerring!
— Ah ... Ja, Hr. Sten, at jeg befinder mig her,
tre Fjerdingvei — som jeg kan mærke i mine Ben! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
