Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
— Naa, det maa da rigtig have været Noget for
Brix!
Bjerring smaalo, med en dæmpet Klukken.
— Jo — jeg skal love for det! Han lod sig dumpe
ned i en Lænestol og lo saadan, at jeg var bange for,
de skulde høre os inde i de andre Værelser — men
det var ikke muligt at sætte Stopper dér. Han svor
„by Jove", at det var det Bedste han havde oplevet i
sin Praksis „and you may lay on that" — han er jo
bidt af en gal Engelskmand ... Naa, han paatog sig
Komedien med et glad Hjerte, og jeg listede ud ad
Bagdøren, og her er jeg.
Bjerring pustede efter den lange Tale og den lange
Vandring. Ingen af Delene var rigtig hans Sag. Saa tog
han sin Hat af og tørrede Panden med sit
Lommetørklæde.
Som han sad dér, lidt dukket og tung, afgav han
ikke just nogen poetisk Figur. Men denne snurrige
Fyr, som forlod sine Gjæster for — trods sin
bekjendte Magelighed — at gaa halvanden Mil i Nattens Mørke
blot for paa en indviet Plet uforstyrret at pleie
Samkvem med sin savnede Vens Aand — denne Mand fik
i Rudolphs Øine en næsten romantisk Forklarelse. Han
følte sig endogsaa draget til ham og var glad ved at
have mødt ham — og han kjendte sig takskyldig
overfor Hubert Juels Dobbeltløbede, den han en Dag
havde holdt saa beundrende i Hænderne uden at vide,
hvad den havde for Mission til ham. Ogsaa saadan
som det var gaaet, var han skyldbetynget nok overfor
Bjerring. Men med dyb Beskjæmmelse maatte han
tænke paa, hvorledes han for et Aars Tid siden havde
været af den Mening, at saadan en Grobian umulig
kunde tilfredsstille sin sensitive, aandfulde Frue. Nu
Rudolph Stens Landpraksis II. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>