Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ja saa — hm — jeg kunde sgu tænke det,
uopdragen equale folkelig nu for Tiden. Men vent De Far,
om no’n Aar tænker jeg nok, De gjerne ønskede slig
Folkelighed til Nordpolen eller et andet kjøligt Sted.»
De stoppede sine Piber og placerede sig paa
Verandaen i Sagfører Nickeisens Hus, medens de
fortsatte Diskussionen om Ordet «Folkelighed», hvorom
de havde diametralt modsatte Begreber.
Gamle Sagføreren var Ungkarl, 67 Aar gammel,
Examinatus juris, samt holdt, hvad han selv kaldte det,
et Vaisenhus for «ikke vanartede» unge Mennesker,
som havde et godt Humør og en beleven Optræden.
Specielt havde han, saalænge han havde været i
Strand-vik, det vil sige 43 Aar, holdt aabent Taffel for alle
Byfogdens Fuldmægtige, og optraadt for dem fra deres
Indtrædelse i Byen som faderlig Ven og Beskytter.
Smith og Nickeisen sad paa Verandaen, men det
var idag ikke muligt at faa Fart i Diskussionen. Smith
var saa underlig distrait og lidet meddelsom, at
Nickel-sen fandt sig beføiet til at spørge om, hvad der gik af ham.
«Aa det er ingenting. Hm — De Nickeisen, han
Lods-oldermanden, han gamle Prøis, er en ufordrageligAgurk.»
«Ho, ho, er det slig fat med Dem, min unge Ven, han
vil formodentlig ikke have Dem til Svigersøn, ikke sandt?»
«Aa for noget Sludder.»
Smith gik bort og kradsede ud sin nystoppede
Pibe, men det undgik alligevel ikke Old Nicks
prøvende Blik, at han blev rød helt op til Haarroden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
