Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
«Jeg skal give Dem Punschesyre,» sagde
Apotekeren, han gav mig en Tryk, saa jeg faldt baglængs
ned ad Trappen og i Armene paa min Ven Digteren,
som erklærede, at «dette var et af de Stød, som
Verden giver, og de faar man tage med Ro».
Dagen efter traf jeg Petrea, men da hun fik se
mig, løb hun tvers over Gaden og ind i Frøken
Blomkvists Broderihandel. Jeg ventede udenfor en stiv
Klokketime, men ingen Petrea indfandt sig,
formodentlig har hun gaaet ud Bagveien, for ei at træffe mig.
Ja, saaledes endte den første puniske Krig, min kjære
Smith, og jeg drog fra Kongsberg med et Saar i Hjertet,
hvilket dog temmelig snart groede igjen.»
Smith var lysnet op adskillig, men kunde, trods
al Umag, dog ikke finde Old Nicks Oplevelse analogt
med de nuværende Forholde.
«Jeg kan sige Dem, Nickeisen, at dette Tilfælde
er alvorligere, for — ja kort og godt, vi er hemmelig
forlovede, Tulla Prøis og jeg.»
«Au,» sagde Old Nick, han havde nær knækket
Halsen paa en Flaske gammel Pontet Canet, han
skulde trække op. Old Nick drak et Glas, lugtede
paa Vinen, saa yderst betænkelig ud og sagde alvorlig:
«Det begynder at blive grumset.»
Smith hang med Hovedet, han fandt Situationen
grumset.
«Hvad skal jeg gjøre? Skal jeg gaa op og bede
Oldermanden om Undskyldning?» spurgte Smith.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
