Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Cilia kastede Brevet i en Kommodeskuf og var
sint. «Er dette Kjærlighed? Aa den enfoldige Fyren,
han burde greiet altsammen selv, saa vilde han snart
merket, hvad Kar han havde været idag — nei, nogen
Tak faar en aldrig for sit Stræv. Han skulde bare
seet det Brevet, som Fru Pedersen fik fra sin Mand,
Pedersen paa «Vestalinden». Overskriften var
«Dyrebare Kone», og under stod «evig din», ja tænk, evig
din stod der! Det er noget andet end «med megen
Agtelse», aa, jeg kunde sprække af Ærgrelse ved at
have faaet en slig Dompap til Mand.»
Cilia spekulerede længe paa, hvordan hun skulde
faa Søren til at udtrykke sig mere kjærlig, men da
hun næste Gang skrev til ham, fik hun sagt ham
Besked paa følgende pyntelige Maade:
«Min elskede Mand!
Dit Brev med de 120 Lstrl. glædede mig meget
at modtage. Desværre siger du intet i dit Brev,
hvordan du har det — jeg tænker ofte i Kjærlighed
paa dig, men aander dine Breve af en saadan
Kjølig-hed, at det vækker mig til den sørgeligste Eftertanke.
Du ved, at jeg elsker dig, og ved du ligeledes, at jeg
sørger over, at du nu saa sent paa Høsten atter maa
gaa op i Østersøen, imidlertid var Fragten saa god,
at jeg ikke kunde lade være at tage den. Du kan jo
klæde dig godt og proviantere forsvarligt, og hvis du
seiler nogenlunde fort, haaber jeg, du før Jul atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
