Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
«Lidt Kunst bør der findes i ethvert dannet
Hjem,» sagde Hvidt, han foreslog, at Cilia skulde
kjøbe en Amor i Terracotta, saa stor som en
seks-aarsgammel Gut. Den var fælt dyr, og hun syntes
ikke, denne «nakne Gutten» var videre tiltalende, men
da baade Hvidt og hans Venner erklærede den at
være af en saa overordentlig plastisk Skjønhed og et
Verk, som ingen i Strandvik havde seet Magen til,
langt mindre eiet — saa tog hun den ogsaa.
«Nu er vi komplet,» sagde Hvidt, «og jeg
garanterer for, at et smukkere Hus end Skibsreder
Braathens skal man lede længe efter.» Cilia saa allerede
i Aanden, hvordan baade Sagfører Nickeisen og
Byfogdens vilde komme til at føie sig smaa overfor al
denne Herlighed.
Oldermandens og Halvor Bergs, Stakkar, de havde
aldrig drømt om sligt engang.
Da hun var kommet hjem, syntes hun nok, at
der var gaaet svært mange Penge, men «Birkebeineren»
tjente jo godt.
«Birkebeineren» — «Birkebeineren», hun syntes,
Navnet klang saa simpelt, og skrev samme Dag til
Styrmand eller rettere Skipper Abrahamsen, at han
skulde stryge ud «i» i Navnet bag i Agterspeilet, for
herefter skulde Skuden hede «Birkebeneren», det hørtes
da ganske anderledes pent.
Fra Søren var der kommet Brev, hvori han
beskrev sit Ophold i Sandefjord paa følgende Maade:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
