Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Hun drev paa med denne Begrædelse saa
ihærdig, at Søren i sit stille Sind gjorde op, at hun
godt kunde vandet en Gulrodseng eller to med denne
Nedbør fra hendes Taarekanaler.
Det var underlige Tanker, Cilia havde, da hun
gik til Hvile den Aften. Det begyndte at gaa op for
hende, at hun nu var stødt fra Tronen og berøvet
sin Magtstilling saavel i som udenfor Huset, det sidste
fordi det var klart, hun havde gjort sig latterlig. Aa,
hvor hun ærgrede sig! Hun gjennemgik alle Sommerens
Oplevelser — Sørens Reise til Sandefjord — hendes
egen Reise til Kristiania med Løitnant Hvidt —
Selskabet og alle de nye Møblerne! Nei, at hun kunde
været saa splittende gal og forstyrret!
Ud paa Morgensiden blev hun roligere og havde
da fattet sin Beslutning. Nu var hun den gamle
igjen.
Hun stod op før alle de andre og tændte paa
Skorstenen i Kjøkkenet et stort knitrende Baal. Det
skarpe Ansigt saa bestemt og alvorligt ud, medens
hun stod foran Ilden, rank og med høire Haand
haardt knyttet om en liden Tul, som hun med
Fingrene krampagtig trykkede sammen. Idet hun
kastede den paa Ilden, undslap der hende et Suk,
men det lød mere, som om hun pustede ud efter en
Byrde. Det var Kappen med Auriklerne paa, som
gik paa Baalet — den frasede og vred sig og for
tilslut som tynde svarte Sodtavser opigjennem Piben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
