Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Gamle Bauk var en fredelig Mand, som døbte,
konfirmerede, egteviede og begrov, eftersom det faldt
sig, og deltog i den dertil hørende Selskabelighed paa
den mest korrekte Maade. Ved Barsler og Brylluper
holdt han passelig gemytlige Bordtaler og ved
Begravelser højtidelige dito.
At Presten befandt sig i stadig Pengemangel, var en
bekjendt Sag, og det af to Aarsager: først fordi han gav
bort alt det, han tilfældigvis havde, naar nogen bad ham
derom, som trængte Hjælp, og for det andet, fordi han
hverken holdt Regnskab eller havde Idé om sin Status.
Som illustrerende Bevis paa, hvor lidet Hensyn han
tog til «jordisk Gods og Mammon», kan meddeles
følgende Episode, der forefaldt mellem ham og Old Nick.
Sidstnævnte var nemlig en Dag paa Visit hos Presten
og traf ham paa Kontoret, indhyllet som sedvanlig i
Petumsrøg, medens hele Værelset forøvrigt gav et
levende Billede af den babyloniske Forvirring eller
Oktober Flyttedag. tø ’
Bøger og Piber, Tobak i krøllede Papirer,
broderede Sæler (Gaver fra Missionskvinder, der formodentlig
symbolsk har villet give ham et Vink om at lægge
sig i Sælen for Sagen!), Billeder af Fruen og de 11,
halvfærdige Prækener og heltømte Fyrstikæsker — alt
var omsorgsfuldt røret sammen.
«Goddag, goddag, min kjære Sagfører, hvordan
staar det til med dig ?» De var nemlig Studenter fra
samme Aar og gode Venner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
