Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Brodersønnen som Prest. Tænk, om det kunde times
ham at hænge Samarien paa Peter!
Han var nu altsaa engang bleven Theolog og forsøgte
samvittighedsfuldt efter bedste Evne at spille den geistlige
Rolle, som Skjæbnen havde paaduttet ham heri Livet;
— hvorledes han klarede dette, faar vi da senere se.
Paa Grund af sin værdige og tilforladelige
Optræden var han bleven en stadig Gjest i Kjøbmand
Sukkestads Hus, ikke netop fordi han fandt Omgangen
med Sukkestad og Kone samt deres sterkt pietistiske
Husvenner saa særdeles tiltalende, men mere fordi
Andrea Sukkestad, Husets eneste Barn, havde vakt meget
ømme Følelser i hans Bryst. Andrea var en liden
«buttet, rød og hvid» Skjønhed paa ca. 18 Somre. De
lyse-blaa Øine og den lille Stumpnæse klædte hende godt,
medens den lange lyse Flette nedover Ryggen bragte
ham til at tænke paa Konfirmationsalderens Uskyld.
Kort og godt, Peter Øiland var «sterbends», og
Andrea, der aldrig tidligere havde været udsat for
saadanne Attentater, begyndte at ligge længe vaagen om
Aftnerne og studere paa, om han mente det «alvorligt».
Løsningen kom imidlertid ganske naturlig.
Andrea spillede Piano og sang ganske «yndigt»,
specielt i den mere sentimentale Genre, f. Eks., «Naar
mit Øie er lukt», «Den sidste Rose» eller «Hytten er
lukket», og Peter Øiland følte sig da mindst i den
8de Himmel. En Aften, da hun var færdig med et
af de vanlige Nummere, tog han hendes -Haand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
