Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
tørrede sig med Forklædesnippen i Øienkrogene og
snufsede sagte. «Men, Marie, du kjender vel intet til
det?» «Jo — jeg gjør nok det — men — men — kjære
dig, Sukkestad, vær ikke ond paa mig, thi jeg troede,
han var saadan en brav Mand, jamæn troede jeg det.»
«Vi faar prøve paa at afverge Faren da,» sagde
Sukkestad.
Om Aftenen blev det bestemt, at Andrea skulde
fluksens sendes i Pension til Hernhuteranstalten i
Kri-stiansfeldt.
Andrea græd sine salte Taarer, men det hjalp ikke;
hun skulde afsted, enten hun vilde eller ei.
Peter Øiland kom gjentagende og ringede paa
Entréen hos Sukkestad, men Pigen svarede bestandig:
«Jeg skal hilse og sige, at Sukkestad ikke er hjemme.»
Sidste Gang han forgjæves gjorde Forsøget, før
Andrea reiste, var han saavidt kommet ud af Porten,
da Vinduet i Dagligstuen aabnedes, og han hørte den
kjendte Stemme synge:
«Min Tankes Tanke ene du er vorden,
du er mit Hjertes første Kjærlighed — — >
Han stansede og saa op, men mødte kun
Sukke-stads alvorlige Ansigt, der hastig lukkede Vinduet,
mens Musikken forstummede.
Peter Øiland gik hjem noksaa fornøiet, mens han
trøstede sig med Nackmans bekjendte Ord: «Ach, det
ordner sig nok.»
8 — Glade Borgere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
