Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Men det nyttede ikke noget at sige det til ham, for
ivaar, da han var hjemme, saa riggede han sig til
baade med lysegraa Støvfrak og Spadserstok, akkurat
som den nye Handelsbetjenten i Skjærhalden?
Han skilte sig rent fra hele Besætningen derude,
han var ligesom saa fin paa det, naar han talte med
Folk, og saa overmaade høflig; men de, som seilte
med ham, sagde forresten, at slig en Uvøle som
Gabriel Holmen aldrig var gaaet ud Færder før, og havde
ikke gamle «Spesfides» — en kort Kubbe af en Brig,
han var Skipper paa — faaet Ben til at gaa paa, saa
fik den det den Dagen, da Gabriel Holmen kom
ombord i den. Men rar var han, og Matroserne lo, naar
han kommanderede med den fine Stemmen sin og pent
bad dem om at gjøre det og det — slig Kommando
var ikke de vant til! Nei, da havde det rigtignok
været mere Rassel i gamle Nils Holmen, for han kunde
ikke bede dem hænge ud en Ledder engang, uden at
han anmodede «Gamle Erik» om at dørhale dem, hvis
de ikke rappede sig. Onde Tunger paastod
imidlertid, at han var ikke saa modig i Sjøen som ved Land,
og at han ofte drak sig paa en Slør for ikke at vise,
at han var -ræd, om det blæste lidt mere end
almindeligt.
Men det var Gabriel Holmen, Søn hans, vi skulde
fortælle lidt om, og derfor skal 1 nu høre, hvordan
han havde det den Høstreisen over til Dublin for to
Aar siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
