Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Old Nick.
«p?r det her, han Petter Nekkelsen bur?» skreg en
halvvoksen Gut, som for første Gang gik med
Posten i Strandvik.
«Nei, her bor Peder, Komma, Nickeisen, Punktum,
din Medioker,» sagde gamle Sagfører Nickeisen, han
tog imod Brevene. «Er det ikke Pokker til Krapyl,
som aldrig kan lære at udtale Folks Navn paa en
anstændig Maade!»
Thor Smith, Byfogdens Fuldmægtig, var nok enig,
men fandt forresten Guttens Optræden «folkelig»; han
vilde gjerne modsige Old Nick lidt, naar der var
Anledning.
«Ja saa — hm — jeg kunde sgu tænke det,
uopdragen equale folkelig nu for Tiden. Men vent De Far,
om no’n Aar tænker jeg nok, De gjerne ønskede slig
Folkelighed til Nordpolen eller et andet kjøligt Sted.»
De stoppede sine Piber og placerede sig paa
Verandaen i Sagfører Nickeisens Hus, mens de fortsatte
Diskussionen om Ordet «Folkelighed», hvorom de
havde diametralt modsatte Begreber.
Gamle Sagføreren var Ungkarl, 67 Aar gammel,
Examinatus juris, samt holdt, hvad han selv kaldte
det, et Vaisenhus for «ikke vanartede» unge
Mennesker, som havde et godt Humør og en beleven
Optræden. Specielt havde han, saalænge han havde været
i Strandvik, det vil sige 43 Aar, holdt aabent Taffel for
alle Byfogdens Fuldmægtige, og optraadt for dem fra
deres Indtrædelse i Byen som faderlig Ven og
Beskytter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
