Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
de nu var i Stemning til at vælge Glas. Vakre slebne
Glas med Monogram «S. & C. B.» blev bestilt. Cilia
fandt, at «Stættene» var altfor smækre, og at de
bogstavelig vilde gaa i Vasken efter første Gangs Brug,
— men blev mødt med den Indvending, at de maatte
være saa tynde for at give et «fint Indtryk», og da
gav hun sig.
Saa skulde «Salonen», som Hvidt sagde, møbleres;
men da Cilia blev placeret i en Sofa, hvor Ryggen stod
op og ned og rak halvt op paa Væggen — syntes hun
i sit stille Sind, at den gamle Birketræs hjemme var
langt behageligere at sidde i, mens denne hverken var
skabt til at ligge eller sidde paa. De andre fandt den
saa overmaade elegant og «stylish», og hun syntes
derfor, at hun maatte sige det samme, og beholdt
Sofaen. Diverse underlige Lænestole, som Cilia ikke
paa nogen Maade kunde tænke sig Muligheden af
skulde anvendes som «Dagstole», blev ogsaa
indlemmede i Samlingen. En rund Paté med en Søile i
Midten skulde sætte Kronen paa Indkjøbet. Cilia havde
aldirg seet en slig Indretning før, og bare Navnet
klang saa underligt, at hun havde mest Lyst til at lade
den være, hvor den var. «Paa Søilen i Midten skal
der sættes en Palme, og saa placerer man Patéen
under en Lysekrone midt i Salonen,» sagde
Møbelhandleren. «Kan ikke en Geranium gjøre det?» spurgte
Cilia fortrolig. «Jo—o— aa—jo,» sagde Manden, og
dermed tog hun Patéen ogsaa.
«Lidt Kunst bør der findes i ethvert dannet Hjem,»
sagde Hvidt, han foreslog, at Cilia skulde kjøbe en
Amor i Terracotta, saa stor som en seksaarsgammel
Gut. Den var fælt dyr, og hun syntes ikke, denne
«nakne Gutten» var videre tiltalende, men da baade
Hvidt og hans Venner erklærede den at være af en
saa overordentlig plastisk Skjønhed og et Verk, som
ingen i Strandvik havde seet Magen til, langt mindre
eiet — saa tog hun den ogsaa.
«Nu er vi komplet,» sagde Hvidt, «og jeg garanterer
for, at et smukkere Hus end Skibsreder Braathens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
