- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
40

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40

Lidt efter lidt tøede Selskabet op, og da Maden var
serveret, følte de fleste sig som hjemme og lod den
gode Anretning vederfares al ønskelig Retfærdighed.

Ved Desserten skulde altsaa Talerne begynde, og
det store afgjørende Øieblik begyndte at nærme sig.

Malvina stod borte i Hjørnet af Værelset sammen
med Løitnant Hvidt, der var saa smilende og blid, at
gamle Fru Berg fortrolig dultede til Prestefruen og
hviskede: «Nu frier’n» — men da denne var lidt døv,
saa spurgte hun opigjen. Fru Berg bevarede
imidlertid Fatningen og raabte hende ind i Øret: «Er det
ikke deilig Vingelé?»

Malvina var vekselvis rød og bleg af
Sindsbevægelse, og ikke var det muligt at komme væk fra denne
Krogen, hvor Hvidt stængte hende inde. Hun
skottede af og til i Fortvilelse op paa Amor, om hun ikke
skulde faa nogen Hjælp fra den Kant, men nei, han
stod der med dette enfoldige Grinet sit, den ækle
Gutten!

Abrahamsen sad ude i Forstugangen og saa Hvidt?
Kurtise. Hver Gang Løitnanten fortrolig bøiede sig
hen mod Malvina, var det ikke frit for, det krislede
lidt i ham, og han knyttede Næverne — han var da
ikke til at spøge med; thi han havde efter Søren
Braa-tens Udsagn Næver, der konkurrerede med «Lufferne»
eller «Sveivene» paa en fuldvoksen Sæl!

Den af de Sammensvorne, der tog Sagen med mest
Ro, var Old Nick. Han gik smilende og fornøiet
omkring, mens han, som sedvanlig, morede sig over
hele «Menageriet». Mod Cilia var han den
personificerede Elskværdighed og erobrede hendes Hjerte ved
gjentagende at titulere hende for «Fru Braathen».

Saa slog Søren Braaten til Lyd, og enhver var nu
spændt paa, hvordan han vilde klare det. Jo, kort og
greit takkede han Selskabet, fordi de havde været saa
snille at komme i deres ringe Hus idag, Selskabets
Skaal! Cilia var for første Gang stolt af Søren; hvor
i Alverden havde han lært dette? Hun havde
anmodet Løitnant Hvidt, som Vicevert, om at sige noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free