Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Jøder og Drammensere», som gamle Oldermand Prøis
sagde, de havde ordnet sig, som de ønskede, og
enhver klorede med sit efter bedste Evne.
Det var forøvrig hovedsagelig kun det kvindelige
Element, der dannede Dissentermenighederne oin
Sommeren, naar Mændene var ude tilsjøs — om
Vinteren havde Bauk regelmæssig Kirken fuld, thi da var
Sjøfolkene hjemme, og da blev det slut med
Mormon-presternes og de andre «Geistliges» Husbesøg.
«Din Kone har nok, mens du har været borte,
meldt sig ud af Statskirken, min kjære Styrmand
Aslaksen.»
«Det var som —, ja, saa faar jeg vel se at banke
hende ind igjen da», sagde Aslaksen, han vendte
resigneret Skraaen i Munden.
Bauk skulde holde sin Afskedspræken, og Kirken
var proppende fuld. At han omfattedes med speciel
Sympathi, var sikkert nok, thi han havde ikke holdt
paa mere end 10 Minuter, før der begyndte at komme
Lommetørklæder op, og man hørte sagte Snufsen
ned imellem Raderne.
Thor Smith sagde rigtignok til sin Forlovede Tulla
Prøis, da de kom ud af Kirken, at han ikke kunde
begribe, hvad hun graat for, da det var det største
Erke-Pølsevæv, han nogensinde havde hørt blive
produceret fra en Prækestol, hvilket ikke havde lidet at sige.
Tulla Prøis blev yderst indigneret og erklærede, at
han havde hverken Følelse eller Hjerte, men «vi, som
han har baade døbt og konfirmeret, og som kjender,
hvor snil han er, vi maa vel ha Lov til at synes det
var rart at skilles.» Thor Smith maatte sluttelig, for
at faa Tulla blid, indrømme, at det «dog var enkelte
Momenter i Prækenen, der var ret gode — ja det er
sikkert, det var en brav Mand.»
Bauk havde holdt en svært lang Præken, og da hans
Stemme var meget monoton og lav, havde det sin
store Vanskelighed for en Flerhed af de Ældre at
holde sig vaagne. Specielt var Søren Braaten yderst
uheldig. Han havde anstrengt sig til det yderste for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
