Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
i den graa Jagtdressen med Fjær i Hatten. «Hvor i
alverden skal han nu hen?» spurgte Folk hverandre,
de saa, han forsvandt i Retning af Pladsene oppe ved
Rørvik.
Dagen efter blev det fortalt, at den nye Presten
havde været oppe hos Syver Husmand og læst for
ham, samt foræret ham en hel Del «rare Daaser» med
Kjødsuppe i! Ja, den Kjødsuppen var saa sterk, at
man maatte blande Vand i den, akkurat som man laver
Punsch, fortalte Arne Færgemand, og Syver havde
aldrig i sit Liv kjendt noget saa godt, han blev rent
frisk efter det Besøget af Presten! Nackman & Co.,
der forsigtigen havde flyttet alle Vinflaskerne i
Vinduerne ind bag Disken og placeret en hel Del
Selters-flasker isteden — han begyndte saa smaat atter at
udstille «Pale dry Sherry» og «Fine white portwine».
Oldermanden havde fast ansat Uhrmager Rørdam
som Fjerdemand i Poleren, thi Presten kunde man
ikke gjøre Regning paa, tvertimod havde han udtalt
sig temmelig uforbeholdent om, at Kortspil ødelagde
al sund Selskabelighed i dette Land. «Hm—», sagde
Oldermanden, da han hørte dette.
Men nede paa Fattighuset kom de til at leve «Bon>,
for det var næsten ikke en Dag, uden at der kom
sendendes fra Presten, saa en Hare, saa en Fugl, ja en
Dag ud paa Vinteren fik de en Grævling — men den
var for stram i Smagen, selv om man tog en Dram til.
Brumme og buldre, det gjorde Presten, og man var
aldrig sikker for, at han kom og inspicerede baade
Skole og Bedehus paa de urimeligste Tider af
Døgnet — men grei var han, det maatte de alle indrømme.
Hjertelag havde han, thi kom nogen og bad om
Skjorten hans, saa tror jeg han trak den af sig. Blev der
sendt Bud efter ham, saa kom han straks, enten det
regnede eller skinnede Sol, selv ud til Sildeskjær reiste
Presten en Dag i et overhændigt Veir for at se til en
syg Kone. Lidt efter lidt glemte man Bauk og
vænnede sig til ham — rar, men snil var han, det sagde
nu alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>