- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
67

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

blive intimt, da Andrea havde betroet hende deres
hemmelige Elskov.

Efter Aftensbordet blev der baaret ind
Bringebær-syltetøi og Sandbakkels, hvilket Peter Øiland fandt i
sit indre at være temmelig usmagelig Næring. Han
havde altid forgjæves speidet efter Toddybrettet der
i Huset, hvorfor han ledede Konversationen med Fru
Sukkestad ind paa Themaet: «Forkjølelse», hvoraf
han angav for Tiden at være svært plaget. Fru
Sukkestad erklærede, at varme Terpentinskluder paa
Brystet og Bygsuppe var probat, mens Øiland
paa-stod, at det eneste, der hjalp ham, var Eggepunsch.
Hun, der var af disse smaa, tykke, godslige
«Mam-mer», der gjerne vil gjøre Alverden tillags og især er
overmaade velvillige og opfindsomme i Retning af
Husraad — hun faldt i dybe Funderinger over,
hvorledes hun skulde skaffe Peter Øiland Eggetoddy,
mens han hostede hult og vrængte Øinene bag
Brillerne.

«Jeg skal sige Dem noget,» hviskede Fru
Sukkestad, «Far er Afholdsmand, saa der findes ikke
nogetsomhelst sterkt i Huset, men jeg har en halv Flaske
Kognak ude i Spiskammeret, som jeg kjøbte ivaar
engang, da jeg havde Tandverk. Rigtignok havde jeg
tænkt at anvende den til at pudse Vinduer med, men
ifald jeg kan reparere Deres Forkjølelse, skal jeg
gjerne ofre den.»

«Tusind Tak, De er altfor snil,» sagde Peter Øiland
med hæs Stemme.

«Ja, men saa maa De lade som ingenting, for jeg
tar Kognaken og slaar den paa en Karaffel og siger,
det er Heggebærvin.»

«Naturligvis, Frue, jeg skjønner godt det, ja da!»

En Stund efter sad Peter Øiland borte i en Krog
med en stor, deilig Toddy og havde det rigtig
hyggeligt, især da han fik Andrea til at synge:

„Min Tankes Tanke ene du er vorden,
du er mit Hjertes første Kjærlighed,
du er det deiligste paa Jorden — — —"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free