- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
70

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

jeg ber, Sukkestad, det er saa let at forsnakke sig.
Det er sandt, Tak for igaar! Det var virkelig et
livligt Selskab, De havde, rigtig gemytligt.»

Sukkestad vidste ikke, enten han skulde græde eller
le, eller kanske se at komme væk, for Manden maatte
jo være gal.

Den Handelsreisende, der havde gjemt Ansigtet bag
et gammelt Morgenblad, sprutede ud i Latter og
sprang ud paa Dækket for at faa Luft.

Peter Øiland rettede paa Brillerne og fortsatte:
«Det var sandelig muntre Damer, De havde hos Dem
igaar, Herr Sukkestad, fudstændig tidsmæssige — hm
— har De ofte slige smaa Kolafeier i Deres Hjem?»

«Jeg forstaar ikke, hvad De mener, Kandidat, det
var ikke noget Selskab — vi holder aldrig Selskaber
hjemme hos mig.»

Peter Øiland begyndte derefter at fortælle Skrøner,
under hvilke den ene efter den anden af de Delegerede
forsvandt. Da han fortalte om Klokkeren, som sagde
til Presten, idet han hængte paa ham Samarien:
Prrrrro, staa stille, Blakken, til jeg faar hængt paa
dig Bagsælen — saa gik den sidste. Tilbage var da
bare den lille Handelsreisende, som var kommet ind
igjen og i fuldt Maal gouterede alle Historierne. Sjøen
var bleven rolig, og Maanen lyste vakkert op, hvorfor
de to placerede sig ude paa Dækket. I Løbet af
Kvelden hørte de Delegerede, som forgjæves prøvede at
sove i sine respektive Køier, alle Gluntarnes Sange,
idet Peter Øiland var Magisteren og den
Handelsreisende Glunten.

Begge blev gjensidig saa tilfredse med hinanden, at
den Handelsreisende, der hed Klingenstein og gjorde
i «Galocher og elastiske Artikler», bestemte sig for at
passere Arendal og slaa Følge med til Stavanger,
hvilket Peter Øiland anbefalede, da det kunde være en
Mulighed for, at han, Klingenstein, kunde komme i
Forbindelse med Hedningerne og sælge Galocher til
dem.

«Forøvrigt,» lagde Øiland til, «kjender jeg godt ea

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free