- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
75

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75

vi kommer hjem i Ro, thi Hovedsagen blir vi nok
enige om.»

Øiland slåp Taget, og Sukkestad ilede ned i
Kahytten og pakkede febrilsk sin Kuffert. «Betro sin
Datter, sit eneste Barn, til en slig Fyr, nei, den Ulykke
maatte afverges.»

Uden videre Eventyr kom de til Strandvik, hvor de
skiltes paa Dampskibsbryggen, idet øiland hjertelig
rystede hans Haand med et «Mange Tak for
behageligt Samvær», hvortil Sukkestad mumlede noget, som
vistnok skulde betyde «Intet at takke for».

Sukkestad kom ikke mere end ind ad Døren, før
Andrea styrtede mod ham: «Nei, for et ypperligt
Foredrag Øiland har holdt? Tænk, Presten var herinde
igaar og omtalte det som noget aldeles udmerket.»

«Aa ja, Barn, der er nu delte Meninger om det
ogsaa.»

«Du er bestandig saa streng du, Far,» svarede
Andrea, idet hun mut vendte sig bort fra ham med
Taarer i Øinene.

Et Kvarter efter holdt Sukkestad og Kone paa at
pakke ud Kufferten inde paa Sengeværelset, og da
blev det en svært alvorlig Konference mellem de to.
Han fortalte om Øilands Optræden paa Reisen. «Jeg
haaber inderlig, at det ikke er kommet saa langt, at
der er noget mellem dem,» sagde Sukkestad alvorlig,
han saa strengt paa Mutter. Hun vendte sig bort og
tørrede sig med Forklædesnippen i Øienkrogene og
snufsede sagte. «Men, Marie, du kjender vel intet til
det?» «Jo — jeg gjør nok det — men — men — kjære
dig, Sukkestad, vær ikke ond paa mig, thi jeg troede,
han var saadan en brav Mand, jamæn troede jeg det.»

«Vi faar prøve at afverge Faren da,» sagde
Sukkestad.

Om Aftenen blev det bestemt, at Andrea skulde
fluksens sendes i Pension til Hernhuteranstalten i
Kristiansfeldt.

Andrea græd sine salte Taarer, men det hjalp ikke;
hun skulde afsted, enten hun vilde eller ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free