- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
33

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

— de igaar var væsentlig Smaafolk ude i Nybyen —
disse fremstaaende Borgere idag udtaler, at det vil
være altfor hensynsløst at paalægge en saa veltjent
Mand som Bager Ottesen det byrdefulde Ombud at
være Medlem af Formandskabet. En Mand, der i saa
lang Tid har været et agtet og nyttigt Medlem af denne
Kommune, burde hædres paa en bedre Maade. Man
sigter aabenbarligen til Forligelseskommissærvalget
til Høsten, og jeg henstiller derfor til Dem, at De
frasiger Dem Valg til Formandskabet; til Høsten er De
da selvskreven til Forligelseskommissær, det
garanterer jeg Dem for.»

«Hm, men én Fugl i Haanden er bedre end ti paa
Taget; forøvrigt er jo min Svoger Skolelærer
Pedersen Forligelseskommissær nu, og jeg vil ikke
fortrænge ham.»

«Pyt, i Politiken er der ikke noget Svogerskab;
forresten saa kan vi flytte ham op til Valgmand næste
Aar; derved har da ikke han noget at sige.»

«Men det er Indtægten da, ser De.»

«Ja, det er mindst 300 Kroner, ofte mere; thi naar
det er rigtig meget Krangel blandt Folk, slænger det
opimod 400.»

«Er det virkelig muligt, at det kan bli saameget?»
spurgte Ottesen sterkt interesseret.

Slutten paa Visen blev, at Ottesen underskrev en
Erklæring, hvori han frabad sig Valg.

Den, som var fornøiet, det var Syvertsen; han stjal
i Forbifarten et Kys fra Mina i Butikken, idet han
kaldte hende: «Min deilige Balsamina, du Pressens
yndige Blomst.»

Ude paa Gaden antog Syvertsen atter sit rolige,
alvorlige Ansigt, som det sig hør og bør for en Mand,
der staar i Spidsen for den aandelige Magt.

«Men vent bare,» mumlede han for sig selv, «vent
bare, Godtfolk, til jeg er blit gift med Mina Ottesen
og har faaet den Gamles Myntsorter; hvor jeg skal
læse jer Teksten! Da skal «Strandviks Tidende» bli
det Organ i Landet, hvjs Ord skal lyde tungt og veg-

3 — Glade Borgere. U.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free