Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
get indskrænket, stakkar,» sagde Faderen. «Gaas,»
slængte Broderen efter hende.
Det var kostet meget paa Bine for at faa hende
nogenlunde acceptabel. Hun havde i flere Aar spillet
Piano med Musiklærer Davidsen, læst Sprog med
Frøken Svane, men lige klog blev hun, hvorfor Fru Hvidt
tilslut opgav hende som uimodtagelig for høiere
Uddannelse, og lod hende seile sin egen Sø med de
Smuler, som hun muligens havde opfanget fra
Kundskabens Træ. Hjemme blev hun betragtet næsten som et
Tyende, der skulde udføre alt muligt. Løitnanten
kommanderede hende stadig: «Bine, sy en Knap i
Handskerne mine,» «Bine, spring op efter Tøflerne
mine,» og hun sprang bestandig, altid villig og altid
lige blid.
Imellem kunde han ærte hende ved at komme med
nogle for hende aldeles uforstaaelige Spørgsmaal, som
f. Eks.: «Du Bine, hvad er nu egentlig din Opfatning af
den realistiske Digtning i Nutiden?» Bine satte de
store blaa Øine forundret paa ham, men sagde intet.
Hun var af middels Høide, havde stor krum Næse og
lyst Haar. Vakker var hun ikke, men et godt Smil
gjorde Ansigtet tiltalende.
«Det er fortvilet,» sagde Fru Hvidt, «jeg kan ikke
faa Bine afvænt med stadig at være nede hos Paula,
Styrmand Hansens Kone; bare jeg tar Øinene fra
hende, stryger hun did.»
Bine og Paula var intime Veninder, de var voksede
op sammen, og Paula, der var et fermt Menneske,
paa-stod, at Byfogdens ikke skjønte, hvilken Perle af en
Datter de havde.
Et Par Gange om Vinteren havde Byfogdens
Soiréer, hvor alt hvad der fandtes af Intelligens i
Strandvik samledes. Bine sad da i en Krog og hørte
opmerk-somt efter, baade naar de deklamerede og sang.
For hende var det jo som oftest hebraisk altsammen,
og hun vovede sig aldrig til at komme med nogen
Bemerkning, siden den Gang hun havde spurgt, om ikke
det, de læste, var «Hærmændene paa Helgoland». Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
