Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
det, Gut,» udbrød Garnæs begeistret, da de ruslede op
i Syversens Hotel for at faa sig lidt extra Aftensmad.
Holm gik alene frem og tilbage i Kontoret, mens de
spilte og sang i anden Etage, saa Globusen oppe paa
Pengeskabet stod og dirrede. Han var for en Gangs
Skyld i et yderst slet Humør. «Nu skulde jeg jo netop
ha det godt, er hvad man kalder ovenpaa, med en
Status, som man kan slaa igjennem Væggen. Ha, ha,
endda nægtede den Noksagten Bankchef Hermansen
forleden Dag at discontere min Accept paa 8000
Kroner! Aa du Verden, for en Glæde det skulde være at
forbause den Fyren engang, vise ham, at han har tat
feil af Firmaet Knut G. Holm, gjøre en hei dundrende
Handel med noen Hundrede Tusind kontant, tænk
hvor han vilde klø sig i Kalotten og si: det er en
mærkværdig Mand, den Knut Holm, jeg har rigtignok
aldrig havt videre Fidus til ham, men —, ja det var
det han sa for nogle Aar siden ogsaa, «ingen
Fidus», sa han, men da var det Skam ogsaa daarligt.
Aa jeg som altid har drømt om, at William skulde ind i
Firmaet, det nye Firma Holm & Søn, og nu gaar det
hele i Vasken. Nei, bygge Fremtidsslotte, det skulde
ingen gjøre, for det blir bare Korthuse, som ramler
sammen alligevel. Slidt og sparket har jeg fra
Morgen til Kvæld, bygget Firmaet Sten paa Sten til der,
hvor det nu staar. Været nødt til at krybe for
Bankchef Hermansen, fy — æh — isch! Ligget vaagen om
Nætterne for at studere ud, hvorledes jeg skulde
smyge mig igjennem Morgendagen med dens Vexler
og Krav — og nu sidder de deroppe og sier sig
imellem: «Stakkars Gammel’n, han er igrunden en god
ærlig Sjæl, men blottet for høiere Kultur, har intet
Begreb om Livets ideelle Krav, han har jo altid staaet
bag Disken, og der er han hjemme.» Ja, saadan
omtrent lyder Melodonten, jeg kjender Flosklerne, jeg
har mærket det, følt det, naar jeg kommer op iblandt
dem og deres Venner. Mens de spiser min Mad og
drikker min Vin, saa klapper de mig overlegent paa
Skulderen og tænker: Du gamle Kariolhest, du maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
