Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bramsen.
AA orgenen efter Kunstnerselskabet sendte Holm Bud
* * til Paal Abrahamsen eller «Bramsen», som hele
Byen kaldte ham. Holm og Bramsen var
Barndomsvenner, de havde gaaet paa Almueskolen sammen og
var voxet op sammen. Da de var konfirmeret, var
Bramsen gaaet tilsjøs, mens Knut Holm kom i Butik
og begyndte sin merkantile Løbebane. Imidlertid
glemte ikke Holm sin Barndomsven; thi da han fik
egen Forretning, blev Bramsen hans Lagermand og
Fuldmægtig paa Søboden, og der var han Holms høire
Haand og meget betroet. Bramsen var en liden
hjulbenet Fyr med Bukkeskjæg og et Skøieransigt, der
kunde lægges i de utroligste Folder, eftersom det
paakrævedes. Letvindt som en Kat kunde han gaa
ligesaa ugenert paa Hænderne som paa Benene, og trods
sine 55 Aar var han den 17de Mai altid med paa at
konkurrere med Smaagutterne i Klatring om Præmier
oppe i Parken; han var ikke god at døive!
«Der blir aldrig noget Alvor i Paal,» sutrede
Andrine, Konen hans, hun var nemlig lidt af et
Hængehoved, som stadig vilde have ham med paa forskjellige
Møder og Sammenkomster, hvilke han regelmæssigt
lurte sig undaf ved allehaande Paaskud.
Det var et underligt Forhold mellem Holm og
Bramsen. Naar de var paa Tomandshaand nede paa
Søboden, var det altid: «Du Bramsen» og «Du Knut», men
overfor Verden var Bramsen den ærbødige Tjener,
som stadig svarede: «Ja vel, Herr Grosserer.»
Da Bramsen fik Bud fra Ko"tnret at Chefen_vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
